Sang på solskinsøen

AmaCantus har dette efterår bevæget sig et stykke væk fra de vanlige græsgange. Vi har nemlig holdt den årlige korweekend på Bornholm, hvor vi havde et glædeligt gensyn med to af korets tidligere sangere. Weekendens intensive øvning foregik på skønne Strandgaarden i Sandvig, og det hele mundede ud i en fælleskoncert med NylarsKoret fra Allinge i den smukke dome i selvsamme by. Koncerten var en del af Bornholms Kulturuge, og domen var da også fyldt til bristepunktet. Det var en skøn oplevelse på alle mulige måder, og vi glæder os over den varme modtagelse, vi fik fra NylarsKoret. Når oplevelsen er fordøjet og koret atter mødes til den ugentlige torsdagsøvning på Amager, bliver næste projekt at tune ind på programmet til årets julekoncerter.

Koncert i Domen i Allinge. September 2019
Koncert i Domen i Allinge. September 2019