Disse vil
blive serveret i pausen til aftenens korprøve.
Lakridssmåkagerne er hjemmebagte, men hvad laver de egentligt midt i korsangen? Og hvorfor er det så vigtigt med den der lille pause ind imellem noder, fraser og vejrtrækningsteknik?
Da jeg flyttede til hovedstaden fra det midtjyske for 11 år siden kendte jeg stort set ingen mennesker i byen. Jeg kom med i koret på opfordring fra min moster, som har sunget i diverse jyske kor et helt liv og fået utallige nære venskaber på den konto. Langsomt lærte jeg medlemmerne i AmaCantus bedre og bedre at kende, og de sidste fem år har jeg nærmest set dem som min “forlængede” familie. Mange af sangerne har været i koret i en lang årrække, og vi er med til hinandens runde fødselsdage, barnedåb og bryllupper. Vi deler glæder såvel som sorger.
To af vores sangere kommer langvejs fra og tager den trættende køretur ind til Amager torsdag efter torsdag, selvom de har et tætpakket familie- og arbejdsliv. De er dedikerede, fordi de har brug for at være med. De har brug for det pusterum i den travle hverdag, som korsangen giver. Og så elsker de selvfølgelig musik! Sangen giver et break, fordi den kræver absolut nærvær. Og pausen vi holder, hvor vi lystigt gnasker lakridssmåkager eller hvad der nu lige er medbragt den aften, er ganske central, fordi det er dér vi kan høre om hvordan det går med hinanden. Sangen og samværet går hånd i hånd.
/Charlotte Meinhardt